Om foredraget
Langt de fleste danskere spiser rigeligt salt hver dag. Det er let at skaffe, og det får vores mad til at smage meget bedre.
Når mennesker og andre dyr er så glade for salt, skyldes det at vores kroppe og celler er helt afhængige af det. Det almindelige køkkenbordssalt består af natrium- og klorid-ioner, og når vi spiser salt, sorterer vores celler meget omhyggeligt ionerne. Vores celler kan nemlig udnytte ubalancen i de elektrisk ladede ioner til mange forskellige opgaver – ligesom den elektriske strøm i din stikkontakt kan bruges til at drive både køleskabet og computeren.
Ioner danner grundlaget for at vores nerveceller kan sende de signaler der bliver til vores sansninger og tanker, for at hjertet kan slå og for at sædcellen kan svømme hen til ægget.
Fordi ionbalancen i vores celler er så vigtig, kan det føre til sygdom hvis balancen påvirkes af en arvelig gen-defekt. Og når fx skorpionen og fingerbølplanten er så farlige for os, er det netop fordi de begge har udviklet giftstoffer der ændrer ionbalancen.
Den primære ion-sorteringsmaskine i kroppen er natrium-kalium-pumpen i cellernes membraner. Natrium-kalium-pumpen blev første gang beskrevet af den aarhusianske forsker Jens Christian Skou i 1957. Den opdagelse fik han Nobelprisen for i 1997, og der forskes stadig meget i at forstå den komplicerede pumpe. Og den bliver ved med at overraske os. De seneste ti år er vi både begyndt at få en detaljeret forståelse af hvordan pumpen virker som en lillebitte nanomaskine, og vi har opdaget at fejl i den kan give forskellige sjældne sygdomme.
Om forelæseren
Hanne Poulsen er uddannet i kemi og molekylærbiologi fra Aarhus Universitet og opnåede her en ph.d.-grad. Hanne har også haft forskningsophold i New York, USA, og Montréal, Canada hvor hun har lært teknikker til at måle ionstrømme. Dette har hun brugt i sin forskning på Aarhus Universitet til at studere hvordan de membranproteiner der danner og udnytter ion-gradienterne virker. Iongradienterne benyttes af alle kroppens celler til en lang række forskellige funktioner – og ikke mindst for nerveceller er de afgørende.
Hannes forskning går især på at forstå helt basalt hvordan membranproteinerne virker, og hvordan fejl i disse små maskiner fører til sygdomme. Særligt har fokus været på Na,K-ATPasen, som første gang blev beskrevet af den aarhusianske Nobelpris-modtager Jens Christian Skou, samt en ionkanal, NMDA-receptoren, som er helt afgørende for at nerveceller styrker og svækker deres forbindelser og dermed kan oplagre information: det er den cellulære basis for indlæring og hukommelse.
Ud over Institut for Molekylærbiologi og Genetik er Hanne tilknyttet de to hjerne- og nervesystems-forskningscentre DANDRITE og PROMEMO.
