Foredragsholderen
Jeffrey S. Hangst leder ét af eksperimenterne på CERN, det fælleseuropæiske center for forskning i partikelfysik som ligger ved og under Alperne. Hans forskergruppe, ALPHA, har de seneste år opnået en række gennembrud – dels i at fremstille og fange antistof i form af antihydrogen, dels i forståelsen af om hydrogen og antihydrogen opfører sig ”ens” og adlyder de samme fysiklove. Ifølge de nuværende teorier bør de være perfekte spejlbilleder af hinanden. Forskerne håber på at ALPHA-eksperimentet ved CERN i løbet af 2023 kan give svar på spørgsmålet: ”falder antistof opad eller nedad?”.
Om foredraget
Ordet ‘antistof’ fremkalder ofte vilde forestillinger om fx dommedagsvåben eller energikilder til rumskibe. Men hvad er de videnskabelige facts om antistof?
I de seneste år er fysikerne blevet i stand til at producere og studere antistof på måder som for få årtier siden blev betragtet som ren science fiction.
Og hvorfor er der så stor interesse for dette gådefulde antistof? Fordi universet slet ikke burde eksistere. For da universet opstod ved Big Bang, burde der være skabt lige meget stof og antistof, og de ville tilintetgøre hinanden. Men antistoffet er pist forsvundet.
Studier af antistof gemmer måske på nøglen til at forstå hvorfor at fx stjerner, planeter og mennesker faktisk er til.
I foredraget vil du få en introduktion til fysikernes teori bag antistof og dernæst en dybere gennemgang af det eneste antistofatom som det er lykkedes forskerne at fremstille: antihydrogen. Antihydrogen, som også kaldes antibrint, er antistof-modstykket til det mindste atom i vores almindelige stofverden, hydrogen – hvis struktur Niels Bohr optrevlede for mere end 100 år siden.
Hvordan er antiverdenen? Har antihydrogen den samme struktur som hydrogen? Falder den opad eller nedad? Få svaret på disse spørgsmål i forelæsningen.
