Om foredraget
De fleste af os har fået RNA-medicin i form af en coronavaccine indeholdende mRNA, og effekten har langt henad vejen været meget tilfredsstillende. Med dette vellykkede startskud har RNA-forskere øjnet muligheden for at udbrede medicin baseret på RNA til mange andre sygdomme, og udviklingen af nye typer RNA-medicin er inden for de sidste par år eksploderet. RNA kan nemlig bruges til meget mere end at vaccinere mennesker.

Kemisk set er RNA meget lig DNA, som er den primære bestanddel i vores arvemasse, men RNA opfører sig anderledes og opfylder en helt anden rolle i vores celler. Dette gør at RNA i medicinsk øjemed har helt andre anvendelsesmuligheder.

RNA kan for eksempel hjælpe kroppen med at programmere sine immunceller til specifikt at angribe kræftceller. Det kan også kode for livsvigtige proteiner, som er beskadigede i forbindelse med genetiske sygdomme såsom cystisk fibrose og muskelsvind. RNA kan endvidere designes til at angribe og fjerne inflammatoriske stoffer i forbindelse med autoimmune sygdomme som diabetes og gigt.

Før RNA kan blive en udbredt del af vores medicinske behandlinger, er der dog en række problemer forskerne skal løse. Helt grundlæggende har vi fx brug for bedre metoder til at føre RNA-medicinen ind i kroppen. Metoder der sikrer, at RNA-molekylerne kan modstå kroppens forsvarssystemer og uskadt kan nå frem til målet.

Hør om den nyeste forskning i RNA-medicin, herunder om arbejdet i laboratoriet og hvordan forskere laver RNA og fører det ind i celler. Du vil også blive klogere på den RNA-medicin der findes allerede, og den forskning der potentielt kan bane vejen for at vi i fremtiden kan kurere sygdomme ved blot at indtage en RNA-pille.

Om foredragsholderne
Mette Galsgaard Malle er postdoc og arbejder delvist i professor Jørgen Kjems’ laboratorie ved Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO), Aarhus Universitet, og delvist i professor William Shihs laboratorie på Harvard Medical School i Boston, USA.

Hun er uddannet som fysiker med en bachelorgrad fra Aarhus Universitet og en kandidatgrad fra Københavns Universitet. Herefter forsatte hun med en forskeruddannelse på Kemisk Institut ved Københavns Universitet, som hun færdiggjorde med en ph.d.-grad i 2021. For sit arbejde på Københavns Universitet modtog Mette i 2022 'Ph.d.-prisen ved SCIENCE', som hvert år uddeles til tre fremragende ph.d.-projekter.

Mette Galsgaard Malle har desuden modtaget Lundbecks Postdoc fellowship. Dette finansierer hendes nuværende arbejde, som fokuserer på at udvikle nye og mere sensitive diagnosticeringsmetoder. Mettes forskning er interdisciplinær hvor hun anvender metoder og viden indenfor både fysik, biokemi, molekylærbiologi og kemi.

Jørgen Kjems er professor i nanovidenskab ved Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) og Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet. Han er uddannet i kemi og fysik ved Aarhus Universitet i 1986, og fik sin ph.d.-grad i biostrukturkemi i 1989. Jørgen arbejdede derefter på Harvard Universitetet og Massachusetts Institute of Technology i USA, hvor han studerede HIV-virussets livscyklus. Han kom tilbage til Aarhus Universitet i 1992, blev udnævnt til professor i 2003 og blev senere valgt ind i Videnskabernes Selskab. I 2002 var Jørgen Kjems med til at grundlægge iNANO-centeret som med egen uddannelse og fokuseret nanoforskning har spillet en hovedrolle i implementering af nanoforskning i Danmark.

I dag arbejder Jørgen Kjems og hans forskningsgruppe primært med anvendelsen af RNA som ny medicin mod en række sygdomme. Han leder Grundforskningscenteret CellPAT som studerer de mekanismer, der styrer cellers kommunikation med omverdenen. Jørgen har et tæt samarbejde med læger hvor han prøver at bygge bro mellem den basale forskning i RNA og anvendelse af disse molekyler til behandlingen af humane sygdomme. Han har publiceret mere end 400 videnskabelige artikler og reviews og hører til blandt de mest citerede forskere i Danmark.

I 2018 modtog Jørgen Kjems Novo Nordisk-prisen for sit banebrydende arbejde inden for cirkulære RNA'er.