Kina. Fortid. Nutid. Fremtid

Ved lektor, ph.d. Camilla Tenna Nørup Sørensen

Torsdag d. 30. september 19.00-21.00.

Sted: Professionshøjskolen UCL, Klostervænget 4 (Sygeplejerskeuddannelsen).

 

Kina vil være en stormagt. Men landets ambitioner kan kun realiseres på basis af et stærkt indenrigspolitisk fundament – økonomisk, politisk, samfundsmæssigt og militært. Udviklingen af „Riget i Midten” fra – for 40 år siden – at være et internationalt isoleret udviklingsland til nu at indtage en status som stormagt og globalt vækstlokomotiv er næsten gået for hurtigt. Det gælder også udviklingen i det kinesiske samfund, som efterhånden er blevet meget kompliceret og vanskelig for de kinesiske ledere at håndtere og kontrollere. Samtidig er Kina for alvor begyndt at markere sig også langt uden for Asien, ikke mindst med det enorme infrastrukturprojekt „Den Nye Silkevej”. Det kommer især tæt på Kongeriget Danmark i Arktis, hvis Grønland oplever stigende interesser fra stormagterne Kina og USA. Foredraget vil med udgangspunkt i en kort skitse af baggrunden for Kinas „genrejsning” som stormagt over de senere årtier diskutere igangværende forandringer og dynamikker i samfundet, det politiske system, økonomien og udenrigs- og sikkerhedspolitikken for at slutte af med overvejelser om, hvordan næste kapitel i landets historie ud kan tage sig ud og hvad det betyder for os.

Camilla Tenna Nørup Sørensen er lektor ved Forsvarsakademiet og en af Danmarks ledende Kina-eksperter.

 

Pris: 75 kr. 

Foredraget arrangeres af Svendborg Folkeuniversitet i samarbejde med AOF Center Fyn. Billetter købes gennem AOF.

Knappen "Køb billet" fører til AOF's side, hvor billetter kan købes. Hvis der er ledige pladser, kan billetter købes ved indgangen.