Kongehuset – fortid eller fremtid?

Ved Lars Hovbakke Sørensen, historiker, lektor, ph.d., Professionshøjskolen Absalon 

Tirsdag d. 29. oktober 2024 kl. 19.00-21.00

Sted: SEF, Fåborgvej 44, 5700 Svendborg (Auditoriet).

Entré: 75 kr.

I løbet af seneste 100 år har de kongeliges rolle i Danmark ændret sig markant. Kongerne/dronningerne er gået fra at være politiske ledere til at være ”kransekagefigurer” i et moderne demokrati. Men har kongedømmet overhovedet nogen berettigelse i dag?
Og har kongedømmet nogen chance for at overleve i et moderne, demokratisk samfund?

Umiddelbart ser det sådan ud. Kongehuset er blevet mere og mere populært i løbet af de seneste 30-40 år. Men hvordan vil situationen være om 50 eller 100 år? Vil danskerne også til den tid synes, at det er værdifuldt at have et monarki? Og hvilken rolle vil de kongelige spille til den tid?

Foredraget går bag om kongehusets historie i Danmark. Vi vil både se på, hvordan kongehusets rolle i samfundet har ændret sig i tidens løb, og se på, hvilken indflydelse kongefamiliens enkelte medlemmer har haft på denne udvikling. Vi vil både analysere kongehusets rolle i vore dages moderne samfund og undersøge hvilke fremtidsperspektiver, der tegner sig.

Med andre ord: Er kongehuset fortid eller fremtid?