Skolevæsen, latinskole i 1800-tallet og noget om præste- og sogneprotokoller

Torsdag den 17. januar 2019 kl. 19.00-21.30

Sted: Skallen, Møllergade 99, Svendborg

Ved Erik Nørr, historiker, dr.phil., seniorforsker.

Erik Nørr fortæller om skolelovene af 1814. Var der forskel på den undervisning, der blev tilbudt drenge og piger, fattige og rige, og var der en særlig undervisning for handicappede? Et andet vigtigt emne er lærerne og deres uddannelse, aflønning og arbejdsopgaver i undervisningen og i kirken. Foredraget vil også fortælle om de protokoller og indberetninger, som præster, provster og lærere skulle føre efter de nye skolelove, og som kan anvendes som kilder af slægtsforskere.

Pris: 50 kr. (Medlemmer af Danske Slægtsforskere Sydfyn: gratis).
Billetter købes ved indgangen.


Foredraget er arrangeret af Danske Slægtsforskere Sydfyn i samarbejde med Svendborg Folkeuniversitet.