Arrangementer i samarbejde med Svendborg Folkeuniversitet

Oplysninger om fremgangsmåde for en forening eller institution som ønsker at arrangere foredrag eller kursusforløb i samarbejde med Svendborg Folkeuniversitet 

Foredragsholder skal godkendes af Folkeuniversitetets Sekretariatet i Odense på baggrund af:

  • et dokumenteret førstehåndskendskab til den forskning, som ligger til grund for emnet
  • relevant uddannelse på universitetsniveau, og en hermed forbundet forskningsindsigt
    eller
  • dokumenteret eller godtgjort sagkundskab indenfor emnet (fx embedsmænd, journalister, kunstnere, politikere)

Folkeuniversitetsforedrag er åbne for alle. Ved annoncering af et arrangement skal samarbejdet med Svendborg Folkeuniversitet fremgå.

Varighed af foredrag er normalt 1 dobbelttime (dvs. 45 min. x 2), men kan variere efter behov. Vedr. kursusforløb: kontakt Svendborg Folkeuniversitets administrator (se nedenfor).

Nederst på denne side kan der downloades et ansøgningsskema, der skal udfyldes, hvis man ønsker at arrangere et foredrag i samarbejde med Svendborg Folkeuniversitet.

Ansøgningsskemaet sendes til Svendborg Folkeuniversitets administrator, som herefter sørger for at fremsende ansøgningen til godkendelse. Når ansøgningen er godkendt, fremsender Folkeuniversitetets Regnskabsafdeling underviserkontrakt.

Annoncering af foredraget på Svendborg Folkeuniversitets hjemmeside er vederlagsfrit.

Arrangøren af foredraget skal senest dagen efter et foredrags afholdelse indbetale komitéafgift og ekspeditionsgebyr (i 2024: 1755 kr. for 1 dobbelttime og 400 kr. i ekspeditionsgebyr) til Svendborg Folkeuniversitets administrator.

Foredragsholder får udbetalt honorar inkl..feriepenge senest 14 dage efter foredraget fra Folkeuniversitetets Regnskabsafdeling. Der refunderes befordringsudgifter jvf. statens takst, samt fri overnatning og udgifter til forplejning (maks. 146,10 kr./måltid). Se yderligere information på disse sider:

Såfremt foreningen ændrer kontrakten eller aflyser, skal det ske i samarbejde med Svendborg Folkeuniversitet og foredragsholder. Ved aflysning senest 14 dage før arrangementet ophæves kontrakten. Ved aflysning mindre end 14 dage før foredraget får foredragsholder udbetalt det fulde honorar.

Kontakt gerne undertegnede for yderligere oplysninger.

Anne-Mette Graubæk,

Administrator, Svendborg Folkeuniversitet

amgraubaek@gmail.com