Skibe i øst, søfolk i vest. Sønderjysk søfart 1600-1814

Lørdag d. 29. april 2023 kl. 14.45-16.15

Sted: Danhostel Svendborg

Ved Mette Guldberg, Leder af Ribe Byhistoriske Arkiv, ph.d.  

Entré: 50 kr. Billetter købes ved indgangen.

 

Den sønderjyske søfart var allerede i begyndelsen af 1600-tallet præget af sit engagement i fragtfarten, men forhåbningerne for en lysende fremtid for søfarten blev ødelagt af århundredets mange krigshandlinger og andre ulykker. Da søfarten i 1700-tallet kom på fode igen, var øst og vest gået i hver sin retning. Den sønderjyske østkyst blev hjemsted for betydelige handelsflåder med begyndende trafik på oversøiske områder. På vestkysten stagnerede havnebyerne, men til gengæld leverede landområderne mandskab til den ekspanderende søfart i Amsterdam, Hamborg, Altona og København.

   Mette Guldberg har bidraget med afsnittet om perioden 1600-1814 til tobindsværket Sønderjysk Søfarts Historie, der udkom i 2021.

 

Foredraget er arrangeret af Dansk Lokalhistorisk Forening i samarbejde med Svendborg Folkeuniversitet. Det er en del af Dansk Lokalhistorisk Forenings årsmøde 2023.