Bemandede rummissioner – fra Gagarin til Mogensen

Ved Flemming Hansen, civilingeniør, ph.d., RadioLab Consulting

Tirsdag d.  16, november kl. 19-21

Sted: Professionshøjskolen UCL, Klostervænget 4 (Sygeplejerskeuddannelsen).

 

Den 12. april 1961 overraskede Sovjetunionen resten af verden ved at sende det første menneske i kredsløb om Jorden i en rumkapsel. Opsendelsen skete fra den sovjetiske kosmodrom i Baikonur, midt på de øde stepper i sovjetrepublikken Kazakhstan. Yurij Gagarin tilbragte kun få timer i rummet, men indskrev sig som den første og største pioner i rumfartens historie.

Kosmodromen i Baikonur findes stadig. Og der sendes stadig raketter op fra den historiske affyringsrampe. Det er herfra, astronauter og kosmonauter fra hele verden sendes op til den Internationale Rumstation ISS, herunder vores egen Andreas Mogensen, der lettede med en Soyuz raket den 2. september 2015.

I dette foredrag kortlægger vi rumfartens historie fra Yurij Gagarin til Andreas Mogensen, og ser på, hvilken betydning bemandet rumfart har for videnskaben.

 

Pris: 75 kr. 

Foredraget arrangeres af Svendborg Folkeuniversitet i samarbejde med AOF Center Fyn. Billetter købes gennem AOF.

Knappen "Køb billet" fører til AOF's side, hvor billetter kan købes. Hvis der er ledige pladser, kan billetter købes ved indgangen.