Hvor længe kan Europa kæmpe for demokrati og frihed i Ukraine uden at kæmpe for det samme inden for egne grænser?

Ved Marlene Wind, ph.d., professor i statskundskab ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet  

Mandag den 13. marts 2023 kl. 19.00 - 21.00

Sted: Professionshøjskolen UCL, Klostervænget 4 (Sygeplejerskeuddannelsen).

Entré: 75 kr. Køb billet: se nederst på denne side.

 

Krigen i Ukraine har for første gang siden murens fald tvunget politiske ledere til at forholde sig aktivt til valget mellem autokrati og demokrati. I 30 år troede vi, at demokratiet kom af sig selv. Nu ser vi, at det kan være noget, vi skal dø for at beholde. Fordi vi vænnede os til ideen om frihed, har vi imidlertid også glemt at passe på demokratiet inden for EU’s egne grænser og vi har derfor to lande, som ikke længere er demokratier, og som vi ikke ved, hvad vi skal stille op med. Bl.a. fordi vi har glemt, hvad det vil sige at forsvare liberale værdier. Marlene Wind skitserer med udgangspunkt i sin bog ’Tribaliseringen af Europa’, hvad der er på spil, og hvordan populisme i dag inden for EU har forvandlet sig til en bevidst strategi (tribalisering), som kyniske ledere skaber oppefra for at genvinde valg og underminere demokratiet.

Marlene Wind er kendt for sin EU-ekspertise fra flere store medier og er blandt andet fast klummeskribent i Berlingske. Hun er cand.scient.pol., Ph.d. fra Europa Universitetet i Firenze og professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og siden 2011 professor ved iCourts Centre of Excellence ved Juridisk Fakultet - også København. Fra 2012-2015 var hun professor i offentlig ret ved Oslo Universitet og i 2018-2019 professor ved Leuven Universitet i Belgien.

Fotograf: Carsten Lundager

Pris: 75 kr. 

Foredraget arrangeres af Svendborg Folkeuniversitet i samarbejde med AOF Center Sydfyn.

Billetter købes gennem AOF. Klik på knappen "Køb billet"