Livestreamingen i SEF aflyses
Ved Annette Bruhn, seniorforsker i marin økologi Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Tirsdag d. 27. oktober 18.45-21.00
Sted: SEF, Fåborgvej 44, 5700 Svendborg (Auditoriet).
Livestream fra Aarhus Universitet.
Deltagelse gratis, men pga coronarestriktioner er der et begrænset antal pladser (45) til rådighed. Vi skal derfor have en forhåndstilmelding. Stigende smittetal kan betyde, at livestreamingerne i SEF må aflyses. SEF er som kritisk infrastruktur underlagt særlige regler og kan blive nødt til at begrænse antallet af personer, der må opholde sig på stedet. Tilmeldte til livestreamingerne vil få direkte besked herom, hvis det skulle blive tilfældet..
Man tilmelder sig ved at "købe" en gratis billet via knappen "Reserver billet" ovenfor.
Billetsalget åbner d. 6. oktober.
Man kan købe 2 billetter. Hvis en større gruppe ønsker at deltage, bedes man skrive en mail herom til svendborgfolkeuniversitet@gmail.com for at høre, om det er muligt.
Under havets overflade vokser tang i et væld af forskellige farver, former og størrelser. Tangskovene, der vokser langs klodens kyster, er lige så vigtige i havets økosystemer, som skovene er for livet på landjorden. Fra polerne til ækvator skaber tang både fødegrundlag og gemmesteder for utallige marine organismer – fx fisk og smådyr. Samtidig bidrager tang til at holde både havmiljøet og klimaet i balance, idet tang optager næringsstoffer fra havvandet, optager CO2 fra atmosfæren, producerer ilt og modvirker forsuring af havet.
Mennesker har udnyttet tang som en ressource siden tidernes morgen. Tang er blevet høstet i havet eller samlet op fra stranden, og flere folkeslag har udviklet sindrige systemer til at dyrke tang. Tang er blevet brugt til mad, foder til husdyr, gødning til markerne og som råstof til produktion af kemikalier og tilsætningsstoffer. Vidste du fx, at det er stoffer fra tang der giver din kakaomælk den cremede konsistens, binder lidt ekstra vand i hamburgerryggen og holder sammen på din tandpasta?
Over hele verden bliver der forsket i at dyrke og anvende tang til nye formål som bioenergi, plastik og tekstiler. Også inden for lægevidenskab opdager man nye muligheder i tang: måske kan tang i fremtiden afhjælpe tarmsygdomme og Alzheimers. Og inden for landbruget er der lovende udsigter til at stoffer fra tang kan reducere køers udledning af klimagassen metan.
Med det stigende behov for flere bæredygtige ressourcer på Jorden er der kommet mere fokus på tang. Flere og flere mennesker får mod på selv at høste og spise tang – også i Danmark; selvom de fleste af os lige skal vænne os til tangens smag af umami med dens noter af grønne ærter, græs, lakrids eller bacon.
Tang er faktisk ikke planter – de er alger. Hør hvad tang og alger egentlig er for nogen skabninger – og hvad der adskiller dem fra planter og dyr. Hør også om de særprægede måder tang formerer sig på, hvordan man dyrker tang og om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med i fremtiden. Kan vi redde hele verden med tang?
