Droner i krig: Fjernstyrede våben og fremtidens kampplads

Ved Andreas Graae, adjunkt, ph.d. Forsvarsakademiet

Onsdag den 9. marts 2022 kl. 19.00 - 21.00

Sted: Professionshøjskolen UCL, Klostervænget 4 (Sygeplejerskeuddannelsen).

 

Anvendelsen af droner i militære operationer har spillet en afgørende rolle i det 21. århundredes asymmetriske krige. Med løfter om risikofrihed, usårlighed, øget overblik og kirurgisk præcision var dronen en game-changer i den militærteknologiske udvikling og i krigen mod terror. Men som tiden gik, viste dronekrigen sine skyggesider i form af traumer blandt dronepiloter samt fejlslagne operationer med store civile tab som følge. Hvordan vil de næste årtiers dronekrige se ud? Hvilken effekt vil den globale udbredelse af droner få – og hvad vil den endnu hastigere udvikling af kunstig intelligens betyde for fremtidens konflikter? Få svarene og måske endnu flere spørgsmål til dette foredrag om dronernes effekt på nutidens og fremtidens kampplads.

 

Pris: 75 kr. 

Foredraget arrangeres af Svendborg Folkeuniversitet i samarbejde med AOF Center Fyn. Billetter købes gennem AOF.

Knappen "Køb billet" fører til AOF's side, hvor billetter kan købes. Hvis der er ledige pladser, kan billetter købes ved indgangen.