Ejendomshistorie i Sønderjylland

Torsdag den 11. april 2019 kl. 19.00-21.30

Sted: Skallen, Møllergade 99, Svendborg

Ved Leo Vinther Pedersen, vagtmester, Rigsarkivet, Aabenraa.

Den sønderjyske ejendomshistorie er præget af de skiftende nationale og administrative forhold i landsdelen.
Under hertugdømmet Slesvig blev ejendomshandler registreret i pantebogssystemet. Det blev afløst af det preussiske grundbogssystem omkring 1881, da Sønderjylland var blevet en del af Preussen efter krigen i 1864.
Efter genforeningen i 1920 skulle ejendomsregistreringen igen ændres, men først omkring 1955 blev grundbogssystemet afløst af det danske tingbogssystem.

Pris: 50 kr. (Medlemmer af Danske Slægtsforskere Sydfyn: gratis)
Billetter købes ved indgangen.

Foredraget er arrangeret af Danske Slægtsforskere Sydfyn i samarbejde med Svendborg Folkeuniversitet.