Deporteret til Sprogø og Livø -
da racehygiejnen foldede sig ud i Danmark i 1900-tallet
Torsdag den 8. april 2027 kl. 19.00-21.30
Sted: Skallen, Møllergade 99, Svendborg.
Ved Henning Frandsen, historiker og journalist
Fra 1911 til 1961 husede Livø i Limfjorden en øanstalt for såkaldt antisociale og kriminelle åndssvage mænd, og fra 1923 til 1961 risikerede ”sexuelt løsagtige, åndssvage, unge piger og kvinder” at havne på Sprogø.
Praktisk talt alle politikere, fagfolk og meningsdannere frygtede dengang, at Danmark var på vej til at blive oversvømmet af ”undermålere”, ”defekte” og ”minusindivider”, fordi arveligt belastede mennesker ganske uhæmmet avlede løs, men mennesker med ædelt afkom fødte færre børn.
Derfor skulle man forhindre disse ”minusindivider” i at få børn via bl.a. kastration og sterilisation, i første omgang dog ved at internere dem på øerne Livø og Sprogø.
Foredraget dykker ned i udvalgte mænd og kvinders historie og navnlig om deres ophold på Livø og Sprogø og sætter det ind i en historisk ramme med omtale af bl.a. darwinisme, degenerationsteori, racehygiejne/arvehygiejne og medlidenhedsdrab.
Pris: 50 kr. (Medlemmer af Danske Slægtsforskere Sydfyn: gratis).
Billetter købes ved indgangen.
Foredraget er arrangeret af Danske Slægtsforskere Sydfyn i samarbejde med Svendborg Folkeuniversitet.