Liv i sproget
Ved Johannes Nørregaard Frandsen, professor emeritus
Torsdag d. 3. december 2026 kl. 19.00-21.00
Sted: SEF, Fåborgvej 44, 5700 Svendborg (Auditoriet).
Entré: 75 kr.
Der er liv i det danske sprog, som udvikler sig, forvandles, slår knuder på sig selv, flader ud, bliver kaldt pænt eller grimt, men det virker og fungerer. Det er således i sproget vi genkender os selv og de fællesskaber, vi er del af.
Sprog og sprogbrug er ofte til debat, hvornår er det korrekt, hvornår er det usselt? Debatten om det kære muddermål er særlig heftigt nu, hvor internationalisering skyller ind over vores sproglige kyster.
På baggrund af mange års arbejde med sproget som professor ved SDU og som skribent i blandt andet Kristeligt Dagblad søger jeg i foredraget med mange, ofte ’skæve’ og morsomme eksempler, at vise, at sproget er levende.