Dybhavet – nyt fra en ukendt verden

Livestreamingen i SEF aflyses

Ved  Bo Barker Jørgensen, professor i biogeokemi , Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og

Ronnie N. Glud, professor i biogeokemi , Biologisk Institut, Syddansk Universitet og
Tokyo University of Marine Science and Technology

Tirsdag d. 3. november 18.45-21.00

Sted: SEF, Fåborgvej 44, 5700 Svendborg (Auditoriet).

Livestream fra Aarhus Universitet.

Deltagelse gratis, men pga coronarestriktioner er der et begrænset antal pladser (45) til rådighed. Vi skal derfor have en forhåndstilmelding. Stigende smittetal kan betyde, at livestreamingerne i SEF må aflyses. SEF er  som kritisk infrastruktur underlagt særlige regler og kan blive nødt til at begrænse antallet af personer, der må opholde sig på stedet. Tilmeldte til livestreamingerne vil få direkte besked herom, hvis det skulle blive tilfældet..

Man tilmelder sig ved at "købe" en gratis billet via knappen "Reserver billet" ovenfor.
Billetsalget åbner d. 6. oktober.

Man kan købe 2 billetter.  Hvis en større gruppe ønsker at deltage, bedes man skrive en mail herom til svendborgfolkeuniversitet@gmail.com for at høre, om det er muligt.

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal, og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet, at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' – efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave, der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes geologisk ustabile rand – der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.
Den nyeste forskning viser overraskende, at disse grave er ”oaser” for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj, og man opdager hele tiden ukendte organismer, der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr – det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen, hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion, hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for, at der er ilt i atmosfæren, så vi og andre dyr kan ånde.

På ekspeditioner med skibe med lange bor, som kan bore ned i havbunden, studerer forskerne havbundens liv på store dybder.
For nogle år siden blev den første videnskabelige boreekspedition gennemført i danske farvande. Resultaterne fortalte om Østersøens klimaudvikling igennem de sidste 15.000 år og om de rige bakteriesamfund, som har levet i havbunden siden istiden.